Arkitema Design
Arkitema Design beskæftiger sig med formgivning i skalaen 1:1. Ligesom resten af Arkitema har vi som mål at skabe sammenhæng og menneskelighed gennem vores formgivning.
Vi arbejder helhedsorienteret med indendørs og udendørs inventar, produktdesign, møbler, indretning og komponentdesign til byggeriet. Således kan man ved at vælge Arkitema + Arkitema Design sikre, at hele byggeriet bliver én helhed, lige fra det enkelte produktdesign, over interiøret til selve byggeriet og den landskabelige sammenhæng.
Når vi løser store indretningsopgaver tager vores designløsning altid udgangspunkt i kundens identitet. Herved vil materialer, farver, møbler og interiør understrege og hænge sammen med den gældende identitet.
Arbejdsmetode
Vores arbejdsmetode er præget af analytiske studier af brugssituationer, men også af et grundigt kendskab til industrielle produktionsmetoder. Som en af vores kunder, Damixa, udtaler om samarbejdet med udviklingen af en ny armaturserie: ”Arkitema Design har gennem hele forløbet været dygtige til at få det bedste ud af vores produktionsfaciliteter. De har haft stor respekt for vores faglighed, og derfor har hele forløbet med den nye serie været usædvanligt velfungerende”.