Nørre Vosborg
Se flere billeder fra projektet
Adresse: Nørrevosborg, Vembvej, Vemb
Omfang: Hotelfløj, 1444m² med 37 dobbeltværelser
Bygherre: Realea
Datering: Nybygning og nyindretning 2007-2008
Ingeniør: OBH-Gruppen
Præmieringer: Nomineret til Mies van der Rohe Award 2009, nomineret til pris ved World Architecture Festival, modtager af Holstebro Kommunes Arkitekturpris 2008.
På den smukke herregård Nørre Vosborg har Arkitema restaureret, konverteret og tilbygget, så herregården i dag fremtræder som et nutidigt hotel-, kultur- og konferencecenter, med en nybygget hotelfløj og med nyindretninger af alle ladegårdens mangeartede bygninger.
Den nye hotelfløj, tegnet af Arkitema, matcher i volumen det eksisterende anlægs største bygninger. Men på trods af sin størrelse og placering, konkurrerer den ikke med det historiske gårdrum og hovedaksen i anlægget. For at underspille hotelfløjens rolle og undgå slagside i det historiske anlæg, bruger vi alternative materialer i forhold til avlsbygningernes dominans af røde teglmure og stråtækte tage. Vi bruger
træ, der opfyldte kriterierne, og som yderligere er et uprætentiøst materiale op imod de nøjsomme teglbygninger. Træmaterialet kendetegner hele bygningen, der også på taget er beklædt med
brædder af spejlskåret sibirisk lærk, lagt på klink.
Hotellet er kendetegnet ved et kvistløse tag. Vi har løftet og åbnet klinken og herved muliggjort et bånd i tagfladen, der integrerer de åbninger, der er nødvendige for en beboelsen af tagetagen. Ved at lægge åbningerne til terrasserne ind i det halvåbne bånd, mindsker og opløser vi den visuelle opfattelsen af ”huller” i den ellers homogene tagflade.