Bellahøj Svømmestadion

- Svømmestadion med internationale konkurrencemål

Projektet omfatter opførelse af et nyt svømmestadion med bassiner og faciliteter i internationale konkurrencemål til afvikling af svømme- og udspringsstævner. Samtidig integrerer projektet det ombyggede Bellahøj Friluftsbad, så det i dag - sammen med Bellahøj Hallerne - fremstår som ét samlet anlæg, der kan rumme alt fra elite til fritid.

Bellahøj Svømmestadion er disponeret med en svømmehal med et udspringsbassin, et 50 meter svømmebassin samt undervisningsbassin. Derudover omfatter det tilskuer-, omklædnings- klub-, trænings-, ankomst- cafe-, personale-, service- og teknikfaciliteter.

Den arkitektoniske løsning favner i ét greb stedets bymæssige og landskabelige kendetegn: Bellahøjmarken og Bellahøjhusene. Anlægget fremstår som et modelleret landskab, der på én og samme tid forbinder og adskiller byen og den nye friluftspark. Henover det modellerede landskab spænder nybygningens karakteristiske tagflade, som giver anlægget et markant horisontalt udtryk. Tagfladens udtryksfulde sternkant er beklædt med opalglas og fremstår i dagslys i en grønlig farve, der mimer den markante kobberklædte stern på de eksisterende bygninger. Når mørket falder på, fremhæves tagets rolle som vartegn ved hjælp af lys og farveskift, der levende understreger tagfladens svævende karakter.

Efter at arkitektkonkurrencen var afgjort, blev projektet udviklet yderligere via en workshop-proces med Team Bade og KEjd faciliteret af Arkitema. Hovedprojektet blev til i samarbejde med de udførende entreprenører efter et tidligt udbud.

Byggeriet er opført efter daværende lavenergiklasse II

 

 

Fakta

Adresse: Bellahøjvej 1, 2700 Brønshøj
År: 2007-2009
Omfang: ca. 5.000 m²
Bygherre: Københavns Kommune, Københavns Ejendomme
Arkitekt/totalrådgiver: Arkitema
Landskab: Arkitema
Ingeniør: Søren Jensen, Balslev
Storentreprenører: NCC, Kirkebjerg, Jakon
Byggeledelse: Arkitema
Præmiering: International Property Award, oktober 2010